Hvepsebo på loft

Gedehamsbo i skunk på loft

Hvepsebo på loft

Dronningen er den eneste gedehams som overvintre, hvilket den ofte gør i f.eks. brændestakke og under bark. Hvert forår og startsommer begynder den sit udkig efter en placering til det nye hvepsebo. I naturen kigger gedehamse dronningen særligt efter hulrum, hvorfor loft og udhæng er det mest almindelige sted at få et hvepsebo. Her er der læ, en konstant temperatur og ikke mindst ro fra andre dyr. Boet starter som en lille tennisbold lignende kugle, hvor de første kendetegn er den store dronning som er særligt aktiv et bestemt sted på huset, f.eks. under et udhæng. Her ligger hun de første æg, som ca efter 1 uge, er udklækket og bliver til nye hvepse. Det er ikke altid der er liv i de små bo, da dronningen forlader det, hvis hun fortryder placeringen af boet. Disse er dog nemme selv at bekæmpe, da der maks er en 10 hvepse i dem.

 

Hold øje i starten

Herfra går det stærkt. Ligeså snart de er etableret, og de første hvepse er udklækket, stiger deres arbejdskraft hurtigt og boet vokser hurtigt. Det er derfor en god ide, særligt at holde øje i starten af sæsonen, da man kan være heldig at stoppe et nyt bo. Dette er særligt når temperaturen ved april/maj begynder at komme op på en 20 grader og solen skinner. Hold øje på loft og aktivitet ved udhænget/tagsten

Her bygger de på loft, udhæng og skunk.

Hvepseboet er efter et par uger oppe og have en håndboldstørrelse, hvor der er 100-200 individer. Her skal man være påpasselig med selv at bekæmpe dem, men dette afhænger også særligt af hvor på loftet de er placeret. Her er der forskellige underarter af gedehamsen, som hvert bygger forskellige steder på loft, udhæng i hulmur. Fælles er at aktiviteten stiger indtil august-september, hvor de har nået deres maksimale størrelse, hvor man ikke er i tvivl hvis man kan se aktiviteten på huset. Her afhænger størrelsen og udseendet af arten, som du kan læse mere om herunder:

Frithængende på loft

Støder man på et frithængende bo på loft, er det aldrig nogen sjov oplevelse. Ofte sidder de skjult, så man først finder dem når de når en markant størrelse. Her kan man godt selv bekæmpe boet, men dette anbefales ikke, da det er svært at komme væk, skulle det gå galt. Underarter der ofte bygger her, er almindelig gedehams, tysk gedehams og saksisk gedehams, lær at se forskel på de forskellige hvepsearter, her. 

Gedehamsbo i skunk på loft
Skjult hvepsebo ved isolering

Ser man aktivitet, altså hvepse der går ud og ind ved tagsten eller udhæng, er det ofte en indikation af at der er et hvepsebo på loftet. Her kan man altså checke helt ude i skunken på sit loft, om der skulle være formet sig et hvepsebo. Dog er de ofte skjult og har etableret sig i isoleringen, hvorfor vi altid anbefaler at få en proffesionel til at bekæmpe dem. Isoleringen giver nemlig også mulighed for at hvepsene kan blive i boet længere ud på efteråret.

Dette gør man ved et hvepsebo på loftet

Hvis man ser aktivitet et bestemt sted, med mere end en hveps, er det tegn på at et hvepsebo er etableret. Det mest almindelige er at de sætter sig i udhænget, eller 30-60 cm længere oppe ved skunken/isoleringen. Her kan man prøve at lokalisere det, og sprøjte gift i den retning, hvor man vurderer boet er. Ofte sidder de dog så skjult, at giften ikke kommer helt ind til selve boet, hvor dronningen sidder. Det er vigtigt ikke at blokere deres indgang, da de her vil forsøge at komme ud andre steder, som kunne være ind i boligen. I mange tilfælde er et hvepsebo på et loft, hulmur eller udhæng meget svært at bekæmpe, og ikke mindst farligt alt efter hvor stort boet er. Jeg anbefaler altid at få et professionelt firma til at bekæmpe boet, og her er du mere end velkommen til at ringe til os.

Har du gedehamse eller hvepse?

Få rådgivning om din situation eller et uforpligtende tilbud: